Forestil dig denne scene: Morgenmaden er spist, tasken er pakket, og dit barn står spændt i entreen med skoletasken på ryggen – måske lidt stolt, måske med sommerfugle i maven. Det er 1. maj, og første dag i SFO venter. Den lille hånd i din virker urolig, og øjnene flakker måske lidt mellem dig og døren. Alle følelser er til stede på én gang: spænding, stolthed, nervøsitet og måske et strejf af frygt for det ukendte.

For mange børn markerer SFO-starten overgangen til en ny og mere selvstændig hverdag, hvor de træder ind i skolens rammer – men stadig med plads til leg og udvikling. Det er det første skridt på en rejse, der kulminerer med den egentlige skolestart efter sommerferien.

Overgangen fra børnehave til SFO er en af de første store forandringer i barnets institutionsliv. Den indebærer ikke blot nye lokaler og voksne, men også et skifte i tempo, struktur og forventninger. For nogle børn sker tilpasningen hurtigt – for andre kræver det tid, støtte og forståelse.

I dette indlæg dykker vi ned i, hvad der ændrer sig for barnet, og hvordan du som forælder kan være med til at gøre overgangen så tryg og forudsigelig som muligt – baseret på både erfaring og pædagogisk indsigt.

Hvad ændrer sig for barnet?

Du står nu med et barn, der er ved at vokse ud af børnehavelivet og tage sine første skridt i skolens retning. Det er en spændende og vigtig tid, men også fyldt med nye krav og oplevelser. Her er nogle af de typiske forandringer, som dit barn vil møde i overgangen:

Større grupper og flere børn at forholde sig til

I børnehaven har dit barn måske været del af en mindre gruppe med faste voksne. I SFO er fællesskaberne større, og barnet skal i højere grad selv navigere i sociale relationer og finde sin plads i en ny gruppe. Det kræver nye sociale færdigheder og evnen til at kunne orientere sig i et større fællesskab.

Flere voksne – men mindre kontinuitet

Hvor pædagogerne i børnehaven kendte dit barn godt, skal barnet nu lære nye voksne at kende – og de skal lære barnet at kende. Det tager tid for personalet at lære dit barns særlige styrker, behov og personlighed at kende. Dit barn skal også lære, hvilke voksne man kan gå til med hvad.

Nye fysiske rammer

SFO'en er ofte placeret i skolens bygninger og kan virke stor og ukendt. Barnet skal finde rundt, lære hvor garderoben er, hvor man spiser, og hvordan man ved, hvad der sker hvornår. Forudsigelighed og tilgængelighed er afgørende for, at dit barn kan føle sig trygt. At kende de fysiske rammer og vide, hvor man skal hen, skaber tryghed i en ellers ny situation.

Øgede krav til selvstændighed

I SFO'en forventes det ofte, at barnet selv holder styr på sine ting, finder aktiviteter og skifter mellem dem uden at blive fulgt hele vejen. Det kan være en stor omstilling – især for børn, der trives bedst med faste rammer og tæt voksenkontakt. Barnet skal nu i højere grad selv tage initiativ og navigere i hverdagen.

Flere overgange og mindre forudsigelighed

I børnehaven er dagen ofte skemalagt med en tydelig rytme. I SFO'en kan dagen være mere løs, og aktiviteterne mere frie. Det giver plads til leg og selvbestemmelse, men kan også skabe usikkerhed, hvis barnet ikke ved, hvad der skal ske. Her kan piktogrammer være et effektivt værktøj til at skabe visuel struktur og overblik for barnet.

Alle disse skift er helt normale – og helt nye. De kan virke overvældende, men med den rette støtte hjemmefra, kan du hjælpe dit barn med at finde fodfæste og føle sig tryg i det nye fællesskab.

Hvordan kan man som forælder støtte op?

Som forælder kan du gøre en stor forskel i barnets overgang til SFO – ikke ved at forberede barnet på alt, men ved at skabe genkendelighed, rytme og tryghed omkring det nye. Små handlinger, gjort i god tid og med ro, kan være med til at gøre starten lettere. Her får du en oversigt over, hvordan du kan støtte op – trin for trin.

2-3 uger før opstart:

• Begynd at tale om SFO'en og den kommende forandring. Vær positiv, men ærlig om at det er noget nyt.
• Sæt jer sammen og find billeder af SFO'en på skolens hjemmeside eller sociale medier. Tal om, hvad I ser.
• Start på at justere sengetider, hvis der bliver brug for det, så kroppens rytme langsomt vænner sig til den nye hverdag.
• Overvej at lave en nedtælling med piktogrammer, hvor I markerer dagene frem mod starten. Et simpelt kalendersystem med billeder eller symboler der viser "X dage til SFO-start" kan give barnet en konkret fornemmelse af, hvornår det sker.

1 uge før opstart:

• Gå turen til SFO sammen og vis barnet, hvor garderoben er, og hvordan man kommer til legepladsen. Prøv om I kan få lov til at lege på skolens legeplads en eftermiddag eller weekend.
• Tal om det, barnet kan forvente. Brug korte, konkrete sætninger som: "Du må selv vælge, hvad du vil lege, efter I har spist frugt" eller "Der er voksne, der hedder X og Y, som kan hjælpe dig."
• Lav sammen en visuel tjekliste med piktogrammer, der viser trinene for morgenen: Stå op, tage tøj på, spise morgenmad, børste tænder, pakke taske, gå til SFO. Hæng tjeklisten op et synligt sted, fx på køleskabet.
• Øv jer i at pakke tasken med de ting, barnet har brug for: madpakke, drikkedunk, eventuelt skiftetøj og en bamse eller et andet overgangsobjekt.
• Mød evt. en eller flere af de andre kommende SFO-børn på legepladsen eller til en legeaftale. Genkendelighed i de nye rammer giver tryghed.

Dagen før:

• Pak tasken sammen. Gennemgå sammen, hvad der skal med – og lad barnet selv lægge det i tasken.
• Snak om, hvad barnet glæder sig til – og hvad der måske føles lidt spændende eller svært.
• Leg en lille "hvad nu hvis"-leg: "Hvad nu hvis du ikke kan finde toilettet?" – "Så kan jeg spørge en voksen om hjælp." Det forbereder barnet på at håndtere små udfordringer.
• Læg tøjet frem sammen og tal om vejrudsigten – skal der regntøj med? Bliver det varmt nok til shorts? Giv barnet medbestemmelse, men tilbyd samtidig rammer.
• Hav en hyggelig aften uden for meget program – ro før stormen er godt for nervesystemet.

Første dag:

• Kom i god tid, så afleveringen ikke bliver forhastet. Stress smitter!
• Brug en fast farvel-rutine – fx et "held og lykke-kys" på hånden, der kan gemmes i lommen, eller en særlig afskedsfrase, I kan sige til hinanden. 
• Synliggør afskeden, evt med piktogrammer, med en beskrivelse af hvad der skal ske efter afskeden, så barnet ikke bliver efterladt i et tomrum. 
• Giv barnet noget genkendeligt med: et lille billede af familien, en hårelastik fra mor, eller et armbånd fra storesøster. Det skaber tryghed og forbindelse.
• Fortæl tydeligt, hvem der henter og hvornår – brug gerne piktogrammer. For eksempel kan du bruge et ur der viser afhentningstidspunktet, eller bruge et piktogram af den person der skal hente.
• Hold afskedsritualet kort og positivt. Lange afskedsceremonier kan faktisk gøre det sværere for både dig og barnet.

De første uger:

• Tal om dagen, når barnet kommer hjem – uden at presse. I stedet for "hvad har du lavet?", så spørg: "Hvem legede du med i dag?" eller "Var der noget, der var sjovt?"
• Lav en enkel dagsoversigt med piktogrammer, så barnet ved, hvad der skal ske. Du kan lave et lille skema til køleskabet eller barnets værelse med billeder af ugens aktiviteter.
• Forvent træthed og måske lidt mere følsomhed end normalt. Dit barns hjerne arbejder på højtryk for at bearbejde alle de nye indtryk.
• Skab ekstra ro derhjemme – måske færre aktiviteter og legeaftaler i en periode.
• Hold kontakt med personalet i SFO'en. De ser dit barn i den nye kontekst og kan give værdifuld indsigt i, hvordan det går.
• Brug weekenderne til at lade op og have kvalitetstid sammen uden for mange planer.

Emotionel støtte 

Du står måske med et barn, der både glæder sig – og er lidt bekymret. Det er helt normalt. Overgange vækker følelser, og nogle af dem kan overraske jer begge. Derfor er din rolle som følelsesmæssig støtte mindst lige så vigtig som det praktiske.

Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling viser os, at børn lærer bedst, når de støttes i at tage det næste udviklingsskridt. Det gælder også for emotionel udvikling – dit barn har brug for din støtte til at håndtere de nye følelser, der opstår i overgangen.

Her er nogle måder, du kan hjælpe dit barn med at navigere i alt det nye:

Spejl og anerkend følelserne

• Når barnet siger "jeg har ikke lyst", så svar fx: "Nej, det kan godt være svært, når man ikke kender det hele endnu. Det er okay at være nervøs."
• Når barnet mærker, at du forstår og ikke vil "fikse det væk", giver det ro. Anerkendelse af følelser er første skridt til at kunne håndtere dem.

Normaliser det nye

• Fortæl, at mange børn har det ligesom dit barn. Du kan sige: "De voksne i SFO ved godt, det er nyt. De hjælper med at finde nogen at lege med."
• Det mindsker følelsen af at være "den eneste". Barn og voksne er i samme båd – alle nye SFO-børn og -forældre gennemgår dette.

Brug bøger eller små historier

• Børnebøger om skolestart eller SFO giver barnet et sprog for det, der ellers kan være svært at sætte ord på.
• Lav jeres egne fortællinger om en bamse, der også skal starte i SFO og finder ud af, at det slet ikke er så farligt.
• Gennem historierne kan barnet projicere sine følelser ud på karaktererne og få dem bearbejdet på en tryg måde.

Skab ritualer, der markerer overgange

• Et fast morgengodnatkram, et særligt "på gensyn"-tegn eller en lille remse, I siger sammen inden aflevering.
• Ritualer skaber forudsigelighed og tryghed i en ellers uforudsigelig tid.
• Suppler ritualerne med visualiseringer, som piktogrammer på en tjekliste, så barnet føler kontrol og medbestemmelse over ritualet.  

Lav et lille ritual efter første dag

• Et ekstra kram, en yndlingsmiddag eller en bamsemedalje for "første dag i SFO".
• Det hjælper barnet med at sætte punktum for en stor dag – og føle sig stolt. Fejr de små sejre!

Giv det tid

• Måske går det som en leg. Måske tager det længere tid. Begge dele er helt normalt.
• Vis barnet – og dig selv – at det er okay at bruge tid på at lande i det nye.
• Nogle børn har brug for ro og gentagelser for at føle sig trygge, andre kaster sig ud i det nye med begejstring. Der er ikke én rigtig måde at starte i SFO på.

Brug piktogrammer til at skabe struktur

Piktogrammer er simple billeder eller symboler, der hjælper med at visualisere rutiner, regler og forventninger. De kan bruges på flere måder:

• Tjekliste: Skab en tavle med billeder af alle morgentrin: stå op, tage tøj på, spise morgenmad, børste tænder, pakke taske, afsted. Barnet kan selv lukke lågen, når hvert trin er klaret. Link til tjeklister!
• Ugeplan: Lav en oversigt over ugen med billeder af SFO, fritidsaktiviteter og hjemmedage, så barnet kan se mønstret i ugen. Link til ugeplan!
• Følelsespiktogrammer: Viser billeder af forskellige ansigtsudtryk, som barnet kan pege på, hvis det er svært at sætte ord på følelserne omkring det nye. Link til piktogramsættet følelser!
• Skema i  SFO: Tal med personalet om muligheden for at have piktogrammer for aktiviteter i SFO'en, så barnet ved, hvad det kan vælge mellem, eller hvordan dagen forløber. Link til skemaer!

Om du benytter færdige pakkerløsninger eller om du selv sammensætter jeres piktogrammer, er det vigtigt, at piktogrammerne giver barnet et visuelt holdepunkt i en tid med mange nye indtryk.

Fokus på relationer – nye lege, gamle venskaber og det med at finde sin plads

Du står nu med et barn, der er på vej ind i et nyt fællesskab – måske sammen med velkendte venner fra børnehaven, måske i selskab med helt nye ansigter. Og selvom børn er mestre i at skabe forbindelser, så er sociale relationer også noget af det, der fylder allermest for dem.

Her er nogle måder, du kan støtte dit barn i at finde sig til rette blandt nye legekammerater:

Tal om, hvordan man får nye venner

• Brug simple og konkrete forslag, som barnet selv kan bruge: "Du kan spørge: må jeg være med?" eller "Skal vi lege sammen?"
• Når barnet har små sætninger klar, bliver det nemmere at tage det første skridt. Øv eventuelt sammen derhjemme, så ordene bliver fortrolige.

Øv sociale situationer i leg

• Brug bamser, LEGO-figurer eller tegninger og leg jer igennem situationer som "jeg vil gerne lege med" eller "jeg tør ikke sige noget".
• Det giver barnet tryghed gennem genkendelse, når lignende situationer opstår i SFO'en.
• Rollespil er en tryg måde at afprøve forskellige handlemuligheder på.

Støt gamle venskaber, hvis muligt

• Hvis dit barn skal i SFO med kendte børn, så styrk relationerne hjemmefra.
• Lav legeaftaler eller mød hinanden på legepladsen. Et genkendeligt ansigt i en ny kontekst kan gøre overgangen meget lettere.
• Tal eventuelt med andre forældre om at aftale, at børnene mødes den første dag.

Opmuntr til at prøve nye aktiviteter

• SFO'en byder ofte på aktiviteter, som barnet ikke kender fra børnehaven.
• Tal positivt om muligheden for at prøve noget nyt: "De har et træværksted i SFO'en – måske kunne du prøve at lave noget der?"
• Nye aktiviteter kan være indgangen til nye venskaber.

Lyt, når noget er svært

• Hvis barnet føler sig udenfor, så anerkend det – uden straks at ville løse det.
• Du kan sige: "Det lyder som om, det var en svær dag. Det må ikke være rart." Ofte hjælper det bare at blive hørt.
• Giv barnet plads til at fortælle og mærk dine støttende og lyttende ører.

Inddrag personalet ved behov

• Hvis dit barn har særligt svært ved at finde sin plads, så tag en snak med personalet.
• De har ofte øje for gruppedynamikken og kan hjælpe med at skabe kontakter mellem børnene.

Husk barnets styrker

• Alle børn kommer med forskellige styrker og interesser.
• Tal med dit barn om, hvad det er særligt godt til eller glad for, og hvordan det kan bruges i mødet med de nye børn: "Du er så god til at finde på lege – måske kan du foreslå en leg til de andre?"

Den fysiske og praktiske støtte – struktur skaber tryghed

For at gøre overgangen til SFO så gnidningsfri som muligt, kan praktisk støtte og forberedelse gøre en stor forskel. Her er nogle konkrete tiltag, der kan hjælpe:

Træn selvstændighed i hverdagen

• Lad barnet øve sig i at klare praktiske opgaver selv: tage tøj på, pakke taske, holde styr på sine ting.
• Det øger både selvtilliden og gør hverdagen i SFO'en lettere. Start i god tid – det tager tid at udvikle nye vaner.

Skab rutiner der støtter op om dagen

• Fast sengetid, enkle morgenrutiner uden stress, og klare aftaler om afhentning.
• Rutiner giver forudsigelighed og mindsker energiforbrug på at skulle forholde sig til uventede ting.

Brug visuelle støtter

• Udover piktogrammer kan du bruge farvekoder på tasker og tøj, navnelabels på alt, og evt. et lille billede i tasken af, hvad der skal med hjem.
• Et visuelt skema over ugen med billeder af SFO, fritidsaktiviteter og hjemmedag kan give overblik og ro.

Indfør "check-in" spørgsmål

• Lav gerne en fast rutine med at spørge: "Hvordan var din dag på en skala fra 1-5?"
• Det giver barnet et simpelt sprog for at udtrykke, hvordan dagen har været, uden at skulle forklare alt i detaljer.

Vær opmærksom på tegn på mistrivsel

• Hold øje med fysiske symptomer som mavepine, hovedpine eller ufrivillig vandladning, som kan være tegn på, at dit barn er presset af overgangen.
• Tal med personalet og evt. lægen, hvis du oplever vedvarende symptomer.

Afslutning – det tager tid, og det må det gerne

Du står her nu. Dit barn står her nu. På kanten af noget nyt og spændende – men også krævende. Og det er helt okay, at det tager tid at falde til i nye omgivelser.

Overgange er en del af livet – men de kræver støtte, nærvær og tålmodighed. Ved at være tydelig, rolig og lyttende kan du være den faste base, dit barn har brug for i mødet med nye voksne, nye rammer og nye fællesskaber.

Husk, at når børn starter i SFO, starter forældre også på en rejse. Det er naturligt at føle sig både stolt, bekymret og lidt vemodig. Dit barn vokser, og det er præcis sådan, det skal være – men det betyder ikke, at du ikke må mærke det. Giv også dig selv tid og plads til at vænne sig til den nye fase.

Giv jer selv lov til at tage det i små skridt. Brug piktogrammer, skemaer og små ritualer til at skabe forudsigelighed og ro i hverdagen – og vid, at det er helt normalt, hvis det tager mere end én dag at lande. Det gør det for de fleste.

Det handler ikke om at alle børn skal være klar på samme tid, men om at give hvert barn den støtte, det har brug for, for at trives i sit eget tempo. Og det gælder også for jer som familie.

🌟 Har du brug for konkrete redskaber til at støtte op om overgangen?
Forældrebutikkens visuelle hjælpemidler er skabt til netop disse situationer – se vores udvalg af skemaer og piktogrammer til skolestart [indsæt link].