Når dit nervesystem endelig larmer højt nok til, at du hører det

Nogle gange opdager vi det først, når der pludselig bliver stille. Når børnene leger, og ingen kalder. Når aftensmaden simrer, og der faktisk ikke er noget, du skal tage stilling til i fem minutter. Og så kommer den: følelsen af uro, træthed, tåge i hovedet eller måske en indre sitren, du ikke helt kan placere.

Det er dit nervesystem, der forsøger at gøre dig opmærksom på, at det har været på overarbejde. Længe. Men du har først lige fået mulighed for at høre det.

Forældre står ofte i et konstant beredskab. Vi mærker og aflæser vores børn, løser konflikter, smører madpakker og holder balancen i hverdagen. Og selv når det går godt – så bruger vi energi. Så hvordan passer man på sit eget nervesystem, mens man samtidig er nogens tryghed, base og følelsesmæssige barometer?

Børn spejler sig i vores nervesystem

Små børn kan ikke regulere deres egne følelser. De lærer det af os – gennem vores ansigtsudtryk, stemmeleje, kropsholdning og reaktioner. Vi bliver deres følelsesmæssige barometer.

Det betyder, at når vi er stressede, urolige eller fraværende, så kan de mærke det, også selvom vi forsøger at skjule det. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun tænker på børns trivsel som noget, der er adskilt fra vores eget velbefindende. Vores nervesystem smitter. På godt og ondt.

Men der er også en god nyhed i det: når vi selv finder ro, kan vi hjælpe vores børn med at finde deres.

De tidlige tegn på et overbelastet nervesystem

Kroppen prøver faktisk at fortælle dig, når den har brug for hjælp. Men signalerne er ofte små og lette at ignorere – især i en travl hverdag. Her er nogle af de første tegn:

• Du bliver hurtigere irriteret, vred eller ked af det

• Det føles som om alle lyde er lidt for høje

• Du har svært ved at koncentrere dig eller huske

• Du føler dig overstimuleret af rod, snak eller opgaver

• Du har svært ved at sove, selvom du er træt

• Du spænder i skuldre, kæbe eller har hyppig hovedpine

• Du oplever flimrende syn eller en følelse af indre uro

Det her er ikke tegn på, at du er forkert. Det er tegn på, at din krop prøver at hjælpe dig. Den beder dig om at holde pause, sænke tempoet og genoprette balancen.

Når hjernen har brug for en pause fra tankerne

Der findes en særlig mental tilstand, som forskere kalder for FLOW. Det er en form for fordybelse, hvor du glemmer tid og sted, fordi du er helt optaget af en opgave. Det kræver din fulde koncentration – men ikke analyse eller overblik. Og det er netop dét, der gør det så gavnligt for et presset nervesystem.

FLOW er ikke kun en teori – det er en strategi, du kan bruge aktivt i din hverdag. Ved at opsøge aktiviteter, der hjælper dig ind i denne tilstand, giver du hjernen en pause fra det, der presser, og du styrker din mentale modstandskraft.

FLOW opstår ofte, når vi laver noget med hænderne. Noget hvor kroppen gør én ting, og hjernen får lov til at være med – uden at blive overstimuleret. Det kan være alt fra at bage boller, lægge puslespil, hækle, male eller sortere noget fysisk. For nogle er det havearbejde. For andre er det at lægge perler eller samle IKEA-møbler – eller som i mit tilfælde: at sortere brugt LEGO for at finde ud af, hvilke sæt klodserne hører til. Detektivarbejdet, gentagelsen og systematikken gav mig noget at fordybe mig i, samtidig med at jeg fik en kropslig fornemmelse af ro og overblik.

Fra mit eget liv: Da mine børn var babyer og afhængige af mig til alt, havde jeg altid et projekt liggende, jeg kunne tage frem. Med det ene barn var det diamond painting, med det andet maleri efter tal. Projekterne havde det tilfælles, at jeg ikke skulle tænke over motivet – det var allerede bestemt. Det tog lang tid, men jeg kunne gå til og fra det. Det krævede koncentration og præcision, men ikke kreativ energi. Det var noget, jeg kunne gøre færdigt. Og det gjorde en verden til forskel. - Nadja

Aktiviteter der beroliger nervesystemet

Nogle aktiviteter kan du bruge i din hverdag som små åndehuller. Andre er gode, når du akut har brug for at finde ro. Her er nogle eksempler – og hvad de gør for dig:

Hverdagsåndehuller – til forebyggelse

• Gå en tur uden mål og mobil. At gå i et roligt tempo, uden mål, hjælper kroppen med at regulere sig selv. Sansningen af omgivelser og rytmen i skridtene skaber ro i hjernen.

• Farvelæg, strik, lav perler. Ensformige, håndlavede aktiviteter hjælper med at skabe flow og sænke hjernebølgerne. De minder kroppen om, at der ikke er fare på færde.

• Drik noget varmt langsomt. Det lyder simpelt – men det virker. Når du drikker noget varmt (som fx te, kaffe eller bouillon) og gør det bevidst langsomt, aktiveres kroppens ro-hormoner. Det parasympatiske nervesystem bliver stimuleret, og kroppen får et signal om, at her er trygt. Varmen i sig selv virker beroligende, og selve ritualet i at holde om en kop, mærke varmen mod hænderne og tage små slurke, hjælper dig med at lande i kroppen og nuet.

• Sortér noget fysisk. Når du fx folder tøj, ordner skuffer eller sorterer LEGO, giver det en følelse af kontrol og mestring. Det kan være særligt hjælpsomt, når alt andet føles uoverskueligt.

• Lyt til musik og ryd op i 10 minutter. Rytme og bevægelse giver kroppen noget genkendeligt at læne sig op ad. Og det giver et lille dopamin-boost, når du ser resultatet bagefter.

Akut ro – når kroppen er i alarm

• Hold hænderne i koldt vand. Det sender et stærkt signal til kroppen om at skifte gear. Det er en effektiv måde at få nervesystemet til at dæmpe alarmberedskabet.

• Ryst kroppen. Ryst dine arme og ben i 30 sekunder. Dyr gør det instinktivt efter stress. Det hjælper kroppen med at slippe overskydende energi.

• Kram en pude eller læg dig under noget tungt. Dybe tryk og vægt aktiverer kroppens "bremse", og det kan give en næsten umiddelbar følelse af ro.

• Træk vejret dybt og langsomt. Læg én hånd på maven og én på brystet. Træk vejret ind i maven på 4 sekunder, pust ud på 6. Gentag 5 gange.

• Sæt dig ved et vindue og kig ud. Find noget i bevægelse – blade, skyer, biler – og følg det med øjnene. Det får hjernen ud af tankemylder og ind i nuet.

Det er ikke egoistisk at tage sig tid

Når du tager dig tid til at skabe ro, giver du ikke kun dig selv en gave. Du giver også dine børn en version af dig, som er mere nærværende, mere rummelig og mere i balance. Og du lærer dem noget vigtigt: at man godt må passe på sig selv.

Så næste gang du mærker, at du er ved at miste overblikket, så spørg dig selv: hvad har mit nervesystem brug for lige nu? Måske er det fem minutters stilhed. Måske er det 100 perler på en snor. Måske er det at gå en tur alene uden ærinde.

Ro smitter. Ligesom uro gør. Og du må gerne være den, der starter den gode spiral.

Hvis du har lyst til at finde inspiration til redskaber, der gør det nemmere at planlægge rolige stunder – enten alene eller sammen med dit barn – så har vi samlet en række piktogrammer, der viser forskellige aktiviteter, I kan vælge imellem, find dem her!