Skolestart er altid en stor omvæltning. Men når dit barn skal begynde i et specialtilbud – uanset om det er pga. autisme, ADHD, en tredje diagnose eller en sygdom, der gør det svært at trives i almen skole – så er det ofte forbundet med lidt mere af det hele: flere følelser, flere spørgsmål og mere usikkerhed.

Det er helt naturligt.

Måske er I stadig i tvivl, om det er det rigtige sted. Måske har du brug for at vide meget mere, før du kan finde ro i maven. Og måske mærker du, at dit barn reagerer – enten før, under eller efter skolestart – med uro, modstand eller stille tilbagetrækning.

I Forældrebutikken ved vi, hvor meget det betyder, at både barnet og du som forælder bliver støttet godt i overgangen. For når du har ro i kroppen, kan barnet mærke det. Og når barnet mødes med forudsigelighed og tryghed, bliver der plads til alt det, der ellers kan være svært.

Før skolestart – Tryghed gennem viden og forberedelse

Vær nysgerrig – også som forælder

Hvis du som forælder selv føler dig usikker, er det svært at støtte dit barn. Derfor kan det være en kæmpe hjælp at blive klogere på det tilbud, barnet skal starte i. Hvad er det for et sted? Hvilke pædagogiske principper arbejder de ud fra? Hvilke voksne skal barnet møde?

Vi anbefaler, at du besøger skolen både med og uden dit barn. Brug et besøg uden barnet til at tage billeder af omgivelserne, klasselokalet, fællesrum og eventuelt nøglepersoner i barnets kommende hverdag. Spørg om du må tage billeder – eller om skolen selv har noget materiale, I må få med hjem.

De billeder kan I bruge hjemme i dagligdagen til at tale om skolestarten, skabe genkendelighed og gøre det mindre fremmed.

Brug billeder og visualiseringer aktivt

Mange børn i specialtilbud har brug for visuel støtte for at forstå, bearbejde og huske – især når noget er nyt. Brug derfor billeder, tegninger eller piktogrammer til at vise, hvordan dagen kommer til at se ud.

Det kan være med til at skabe ro, hvis barnet ved præcis, hvad der skal ske – og i hvilken rækkefølge. En visuel dagsplan eller et ugeskema med piktogrammer kan være en fast støtte, som I bruger både om morgenen og efter skoletid.

Det er også en god idé at visualisere hvad der ændrer sig – og hvad der forbliver det samme. Måske er det en kæmpe tryghed, at madkassen, skoletasken og yndlingsskoene er de samme som før, selvom omgivelserne og de voksne er nye.

TIP: Forbered skolestart med billeder og kreative stunder

• Gå turen til skolen og tag billeder af det, barnet kommer til at se

• Tegn skolestarten sammen – lav fx en lille bog eller mappe om “Min nye skole”

• Brug Forældrebutikkens tjeklister, skemaer eller dagsplaner, så barnet får en visuel og håndgribelig måde at forstå dagen

• Brug piktogrammer til at vise faste rutiner – fx morgenritualet, madpakke-tid eller hvem der henter

Under skolestart – Når alt er nyt og intenst

Giv barnet holdepunkter

For børn med fx autisme eller ADHD er genkendelighed ikke bare en tryghed – det er en nødvendighed. De første dage kan være overvældende, selv hvis overgangen går godt.

Derfor er det vigtigt, at der er noget der føles som det plejer. Det kan være den samme slags frugt i madkassen, de samme rutiner ved aflevering, den samme rækkefølge om morgenen. Jo færre nye ting på én gang, desto lettere er det for barnet at finde ro.

Her er visualiseringer igen et vigtigt værktøj. Brug visuelle tjeklister, hvor barnet kan lukke låger, når noget er klaret– det giver en følelse af kontrol og afsluttethed.

Overvej at lave en morgenrutine-tjekliste, som barnet øver sig i allerede inden skolestart – så det ikke er både en ny skole og en ny hverdag på én gang.

Sænk forventningerne og skru op for trygheden

Når skoledagen er slut, er barnet som regel brugt op. Ikke træt som “har spillet fodbold”-træt, men udmattet af at holde sig samlet, tilpasse sig og navigere i et miljø, der stadig er nyt.

Derfor er det en stor hjælp, hvis hjemmet er det sted, hvor der ikke også skal præsteres. Server trygge, kendte måltider – deres safefood. Skru ned for krav og sociale aftaler. Giv barnet plads til at trække sig, regulere og lande i sin krop igen.

Weekenderne i skolestartens første uger bør være luftlommer – ikke noget med fuldt program. Det er netop i roen, at barnets nervesystem kan begynde at bearbejde de nye indtryk.

Find vores produkter til skolestart her!

Efter skolestart – Følg barnets tempo

Tal om det, barnet har brug for – ikke hvad du forventer

Det er ikke sikkert, dit barn kan fortælle dig, hvordan det har det. Men du kan hjælpe med at skabe et trygt sprog sammen. Brug fx følelsespiktogrammer, energi-batteriet eller et simpelt “sådan har jeg det i dag”-skema, hvor barnet kan pege eller sætte piktogrammer på deres indre sindstilstand.

Mange børn i specialtilbud bearbejder ting gennem leg, billeder eller gentagelse – ikke nødvendigvis gennem snak. Så læn dig ind i det, barnet viser dig – også selvom det ikke siger noget højt.

Link til produkterne her!

Juste'r – og lad det tage den tid det tager

Montessori og Zonen for nærmeste udvikling lærer os, at børn vokser bedst, når de bliver støttet lige der, hvor de næsten kan selv – men stadig har brug for støtte. Det gælder i høj grad børn med særlige behov.

Skolestarten er ikke noget, der skal klares. Den skal modnes – over tid, i barnets eget tempo. Hvis noget ikke virker, så justér. Hvis noget pludselig fungerer – så anerkend det.

Det er ikke vigtigst, at alt går “som planlagt”. Det vigtigste er, at barnet mærker, at der er ro, forudsigelighed og nogen, der er i stand til at bære det svære sammen med dem.

Når nye spørgsmål melder sig

For mange forældre er det at få bevilget en plads i et specialtilbud ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det kan være kulminationen på et langt forløb, hvor man har kæmpet, ventet og håbet. Og når den rigtige skole endelig er fundet, kan det føles som at være nået i mål.

Men det er også her, at nye spørgsmål begynder at melde sig. Hvad nu? Hvad skal jeg være opmærksom på? Hvordan støtter jeg bedst mit barn i overgangen? Det er helt normalt at føle sig usikker – og det er helt i orden at række ud efter mere viden og støtte, selvom man er “kommet igennem systemet”.

Der er hjælp at hente:

• Kontakt PPR i jeres kommune
  Hvis I tidligere har haft kontakt med PPR, er det oplagt at tage fat i de samme fagpersoner igen. De kender allerede jeres barn og kan hjælpe jer med at få overblik over den nye situation. PPR kan også give jer et realistisk billede af, hvad I kan forvente i den første tid – både af jeres barn og af jer selv – og give konkrete råd til, hvordan I kan tackle fx uro, modstand eller overbelastning i hverdagen.

• Bed om et ekstra møde med institution og kommende skole
  Det kan være en stor hjælp at mødes med både pædagoger og skolepersonale, inden skolestarten går i gang for alvor. På mødet kan I tale om, hvordan den første tid kommer til at se ud:
  – Hvordan bliver jeres morgen og aflevering?
  – Hvad kan barnet forvente af skema, pauser og voksne?
  – Hvilke praktiske ting er gode at have styr på, så barnet får den bedst mulige start?

  Det handler ikke om at forudse alt – men om at skabe fælles forventninger og tryghed omkring det nye.

• Søg støtte i diagnoseforeninger
  Foreninger som Autismeforeningen, ADHD-foreningen eller CP Danmark har både viden og netværk, der kan give jer nye perspektiver og erfaringer fra andre i samme situation.

• Overvej rådgivning fra familieterapeuter med specialviden
  Flere terapeuter og specialrådgivere tilbyder korte støtteforløb i forbindelse med store overgange som skolestart. Det kan være en kæmpe hjælp – både til at få styr på egne følelser og til at støtte barnet på en måde, der virker i praksis.

I Forældrebutikken arbejder vi med visuel struktur og konkrete redskaber. Men vi ved også, at struktur først virker, når barnet bliver mødt med tryghed og forståelse – og når forældrene ikke står alene med deres spørgsmål.

Du har allerede gjort meget. Du må gerne række ud og få hjælp igen – for du er dit barns vigtigste støtte, og det gør en forskel.