

Stresspædagog Maria Bartholomé fortæller denne gang om hvordan du, som forældre, med enkle rutiner og lidt struktur kan sikre den mest optimale nattesøvn for dit barn.
Kære Forælder.
Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor dit barn bliver frustreret, ukoncentreret eller uden energi i løbet af dagen? Eller hvorfor du selv føler dig træt og uoplagt, selvom du har sovet? Svaret kan ligge i søvnens betydning - den hemmelige ”superkraft”, som vi ofte tager for givet.
For både børn og voksne er søvn ikke bare en luksus; søvn er uundværlig for at kroppen og hjernen kan udvikle sig og fungere optimalt, da det er i søvnen, at kroppen opbygges, og vigtige processer foregår. For børn er søvn især vigtig, da den understøtter deres vækst og udvikling, både fysisk og mentalt.
Uden tilstrækkelig søvn kan vi alle komme til at opleve en række negative konsekvenser og et øget stressniveau. Søvn har altså betydning for både vores stressniveau, energiniveau, og trivsel generelt, og det er vigtigt at prioritere en sund søvn for hele familien og fremme en fornuftig søvn- og søvnhygiejne. (En god søvnhygiejne omhandler alle de forhold der gør, at en god søvn får de bedste vilkår) Etableres gode sovevaner tidligt, vil de ofte følge barnet gennem barndommen.
Og det er rigtig mange ting vi hver især kan gøre for at få en bedre søvn. Der er altså ikke én rigtig ting der virker, men mange forskellige faktorer der arbejder sammen ligesom et puslespil med mange forskellige brikker.
Husk, at søvn er meget individuelt og at der er mange steder, du kan skrue på, når det handler om god søvnhygiejne. Og du behøver ikke være alene i denne rejse mod bedre søvn. Hvis du føler, at du har brug for ekstra støtte eller konkrete råd og vejledning, så er jeg her for at hjælpe. Kontakt mig gerne for individuel vejledning eller læs mere på min hjemmeside, hvor du også kan booke tid til en søvnvejledningssamtale.
Lad os sammen arbejde mod en mere sund og nærende søvn for dig og din familie.
Er du blevet mere nysgerrig på hvem Maria Bartholomé er og hvordan en stresspædagog kan hjælpe jer til en bedre nattesøvn så kan du finde hende via linket.
Modtag nyheder og særlige tilbud fra Forældrebutikken.